Ny serie minigravere i 2 tons klassen
Design, stabilitet, komfort og alsidighed er hovedtrækkene i en ny serie minigravere fra Eurocomach.
Fra et dansk synspunkt, har vi specielt set frem til at introducere Eurocomach 19 ZT på det danske marked. Den er baseret på den meget populære Eurocomach 18 ZT, som i mange år har været en topsællert her i Danmark.
Stor gravedybde på 2,5 meter
Den nye 19 ZT (Zero Tail) har en kraftig Yanmar motor, der yder 18,6 HK, en større hydraulikpumpe og dobbelt proportionalstyrede joy-stick. Der kan desuden installeres en ekstra pumpe til redskaber for mulching/landskabspleje.
Gravedybden er helt oppe på 2,5 meter med langt gravestik og undervognen er udskydelig for bedre stabilitet.
Ny kabine
Der er tænkt på føreren og kræset om detaljerne i kabinen. Sædet er godt polstret, der er ergonomisk justerbare håndledsstøtter, en holder til mobilen og opbevaringsrum.
Ydermere er det muligt med et snuptag at tilte kabinen, så den er fuld og uhindret adgang til servicepunkter.
Se den i Middelfart
Eurocomach 19 ZT er netop landet hos importøren i Kastbjerg, så nu er der travlt med at pudse og montere spændende udstyr på minigraveren, så den kan vises på den grønne maskinudstilling Maskiner Under Broen i Middelfart den 24. & 25. august 2022.
Kommer også med City bom
Den nye serie i 2 tons klassen byder også på en Eurocomach 19 TR – verdens første 2 tons minigraver med City bom.
Denne spændende nyhed forventes til Danmark i efteråret 2022.