Eurocomach lancerer ny prisvenlig mini-/midigraver i 7 tons klassen
– Og første maskine er netop kommet til Danmark
Præcision, styrke, stabilitet, komfort og alsidighed er hovedtrækkene i den nye Eurocomach 75 ZT.
Nyheden har en komfortabel nydesignet kabine med en brugerterminal, der giver mulighed for flow og præcision i gravearbejdet. Den har en brølstærk undervogn, der hører 10-tons klassen til.
Stor gravedybde på 4,27 meter
Eurocomach 75 ZT (Zero Tail) har en kraftig Kubota motor, der yder 60,2 HK.
Den stærke undervogn har 45 cm brede gummibælter og er 63 cm i højden, hvilket giver god stabilitet og fremdrift i terrænet.
Rækkevidden er 6,92 og gravedybden er helt oppe på 4,27 meter.
Ny kabine og avanceret brugerterminal
Der er kræset om detaljerne i kabinen – og tænkt på, at føreren skal have det godt.
De proportionalstyrede joy-stick er med soft touch, håndledsstøtterne er justerbare og air-condition sørger for det rette klima.
Brugerterminalen har mange indstillingsmuligheder – og med et enkelt tryk, kan køreprogram og hydraulik tilpasses.
Elektroniske overtryksventiler gør finjustering af hydraulikken muligt. Desuden kan følsomheden i joy-stickene justeres via terminalen, så præcisionsarbejde bliver nemmere.
Ydermere er det muligt at tilte kabinen, så der er fuld og uhindret adgang til servicepunkter.
Se den på landets messer hen over sommeren
Eurocomach 75 ZT er netop landet hos den danske importør i Kastbjerg, og den nye gravemaskine kommer med på forskellige messer og dyrskuer, der kommer hen over sommeren.
Se udstillingsplan her.
Kommer også med City bom
Eurocomach har foruden den nye 75 ZT også udviklet 7 tons modellen med City bom i stedet for mono bom. Det har fået navnet 75 TR.
Så er du i markedet for en mini-/midigraver med City bom, kommer Eurocomach nu op på hele 6 modeller fra 2 – 10 tons.