Fagfolk mødes i Fredericia
Den 29. og 30. januar 2026 samles kloak- og anlægsbranchen til Kloakmessen i Messe C i Fredericia.

Eurocomach er igen til stede med et stærkt udvalg af minigravere, specialopbygninger og udstyr, der er målrettet kloakarbejde og rørlægning.
Specialopbygninger med fokus på rækkevidde
I de senere år har Eurocomach oplevet en stigende efterspørgsel på specialopbyggede minigravere med tilpassede funktioner.
– For nogle år tilbage leverede vi en specialopbygning med ekstra udskud på gravearmen til en større aktør i branchen. Det viste sig hurtigt at være en løsning, der ramte et konkret behov, og siden har vi leveret en lang række specialopbyggede maskiner til kloak- og rørarbejde, fortæller maskinhandler Peter Holm fra Ib E. Mortensen A/S, der er importør af Eurocomach.
En populær løsning blandt kloakmestre
Rækkevidde er et afgørende parameter i kloakarbejde, og her er Eurocomach 14 SR et oplagt valg.
Den kompakte og stærke minigraver har allerede fra fabrikken en lang rækkevidde, men med montering af teleskoparm, tiltfæste og skovl kan den nå helt op til 458 cm i rækkevidde og en gravedybde på op til 299 cm.
På Kloakmessen kan du selv se løsningen i praksis, da Eurocomach 14 SR med teleskoparm vises på standen.
Flere kunder, der først har fået teleskoparm monteret på 1-tons minigraveren, er blevet så tilfredse med den ekstra rækkevidde, at de efterfølgende har valgt samme løsning på større modeller som 22 SR, 25 ZT og 28 ZT.

Dialog med branchen er en vigtig del af Kloakmessen
Kloakmessen handler ikke kun om at vise maskiner frem, men i høj grad også om dialogen med branchefolkene.
Vi håber naturligvis, at nogle af messesamtalerne munder ud i et salg, men lige så vigtigt er det for os at høre, hvilke udfordringer kunderne står med i hverdagen. Det kan være nye lovkrav, klimabetingede udfordringer eller ønsker til mere bæredygtige løsninger.
Den viden er med til at sikre, at vi som maskinhandlere fortsat kan tilbyde maskiner og opbygninger, der matcher markedets behov.
Støt stigende interesse for eldrevne minigravere
Efterspørgslen på elektriske minigravere er fortsat stigende, drevet af både kommunale krav og branchens fokus på støjreduktion og bæredygtighed.
Eurocomach tilbyder i dag to elektriske minigravere – 15 X og 25 X – begge udstyret med lithium-fosfat-batterier, der sikrer lang levetid og stabil drift.
– Vi har allerede flere elektriske minigravere i drift hos danske kunder, og tilbagemeldingerne er meget positive. Vi deler gerne vores erfaringer med elektriske løsninger, hvis man overvejer at investere, siger Peter Holm.
På Kloakmessen vil den største af de to elektriske modeller, Eurocomach 25 X, være udstillet.
Et stærkt forhandlernet i hele Danmark
Eurocomach maskinerne importeres som nævnt til Danmark af Ib E. Mortensen A/S, som gennem mange år har leveret skræddersyede maskinløsninger til professionelle brugere i branchen.
Eurocomach brandet har et landsdækkende salg og service gennem et solidt forhandlernet. Samarbejdet med udvalgte forhandlere, der både sælger og servicerer maskinerne i hele landet, sikrer korte responstider, høj driftssikkerhed og professionel support – uanset hvor i Danmark maskinen kører.
Klar til Kloakmessen
Den 29. og 30. januar 2026 bliver to dage med fuldt fokus på løsninger til kloak- og rørarbejde i Messe C i Fredericia.
Vi står klar til at fremvise maskinerne på Kloakmessen – og regner naturligvis gerne et uforpligtende tilbud.
Vi ser frem til at møde både eksisterende og nye kunder og til at vise, hvordan et stærkt produktprogram kombineret med kundetilpassede løsninger kan gøre en reel forskel i hverdagen for kloakbranchen.




