Endelig kan vi præsentere jer for den seneste produktnyhed fra Eurocomach – en 100% elektrisk minigraver.

Vi har glædet os meget til at introducere den revolutionerende Eurocomach 15X på det danske marked.

Eurocomach 15X er den første fuldt elektriske model i Eurocomach-serien, ideel til arbejde indendørs, underjordiske byggepladser eller følsomme steder, hvor lavt støjniveau og ingen udstødningsgasser er et krav.

Det lave støjniveau og ingen udstødningsgasser gør den elektriske minigraver særlig ideel til indendørs arbejde og underjordiske byggepladser

15X kan arbejde hele dagen (8 timer), bare den – ligesom maskinføreren – får en hurtig genopladning i frokostpausen.
Hydraulikolien er bionedbrydelig og giver høj ydeevne med minimale vedligeholdelsesomkostninger.

Eurocomach 15X har masser af kræfter

Den nyudviklede 15X har et kraftigt 21,5 kW lithium batteri. Minigraveren har dobbelt proportionalstyrede joy-stick og byder på hele 218 cm. i gravedybde.
Undervognen er udskydelig for bedre stabilitet og førerpladsen er klassens rummeligste og mest komfortable.

Display giver overblik og kontrol

Proportionalstyrede joy-stick og et kontroldisplay med indstillingsmuligheder tilpasset arbejdsopgaven er standard på Eurocomach 15X

Eurocomach 15X er udstyret med et kontroldisplay, der giver føreren mulighed for at indstille minigraveren efter egne ønsker. På displayet kan der vælges 3 forskellige power settings, der optimerer ydelse og batterilevetid ift. den givne arbejdsopgave.

Maskinføreren kan også indstille hastighed på de ekstra hydraulikudtag – som f.eks. hastighed på tilt, olieflow til hammer mv. Disse valg kan lagres i computeren, så det er nemt og hurtigt at skifte indstilling.

Se den på Agromek i Herning

Eurocomach 15X er en nyhed, som vi ser frem til at vise frem på Agromek i Herning den 29. november til den 2. december 2022.